Årstiderne
Efterår
Vinhøsten foregår normalt i oktober måned, omkring hundrede dage efter blomstring. Men altid så sent som muligt, afhængig af modenhed og vejr. Et solrigt efterår giver druer fulde af frugtsukker og smag. Vinhøsten er vinårets festligste begivenhed. Efter rensning, afstilkning, knusning og presning gærer vinmosten i store rustfri ståltanke i vineriet, hver sort for sig, til de gærer helt ud og er tørre.
Vinter
Om vinteren sover vinstokkene. De venter på foråret. I marts beskæres de efter ’dobbelt Guyot-metoden’, som betyder, at to grene fra sidste år bindes ned til ståltråden. Og fra disse grene skyder nye frugtbærende skud. Alt andet klippes væk. Beskæringen er meget vigtig, for om vinteren lægges grunden til vinhøsten året efter.
Forår
En ny sæson er i fuld sving. I begyndelsen af maj springer vinstokkene nemlig ud, og der bliver travlt på vingården. Jorden, vinstokkene og druerne skal passes og plejes hver dag. For at kunne nå det hele, er det nødvendigt med en ægte vinmarkstraktor, der kan smyge sig op og ned af de smalle bakker mellem vinstokkene. På denne årstid beder vinbonden til, at det ikke bliver nattefrost.
Sommer
På grænsen mellem juni og juli blomstrer vinstokkene for alvor. Om sommeren kan de nye skud vokse op til 10 cm om dagen. Grundet det danske vejr varierer mængden af druer fra år til år, og blæst og kulde under blomstringen kan være katastrofalt. For at beskytte druerne mod meldug er det selv i økologisk avl nødvendigt at sprøjte i mindre omfang.